Fjerritslev dyrskue - Flipbook - Side 73
Brønderslev den 30. april 2025
Til hesteudstillerne ved Fjerritslev Dyrskue 10. maj 2025
Brev med billetter, numre og udskrevet katalog kan hentes hos Agillix i Fjerritslev fra
d. 1-5-25. Ellers kan de hentes i dommerteltet lørdag den 10. maj om morgenen.
I kuverten er der vedlagt numre som bedes anbragt i grimens højre side, inden dyrene bedømmes.
Hestene skal gennem dyrlægekontrollen inden de bindes ved bommene. Hvis der er trangt
med plads ved dyrlægekontrollen, må hestene vente i vognen, indtil dyrlægen er klar.
Dyrlægekontrollen er på pladsen fra kl. 6.00.
Ved bommene, i pladsens nordlige del, hvor dyrene skal være, er der anbragt en tavle der viser,
hvor den enkelte hest skal stå.
Man bedes sørge for, at dyrene er fremme og på plads, senest kl. 8.45, så bedømmelsen kan
påbegyndes rettidigt.
Hestene bedømmes i Hestemønstringsbanen lige ved bommen.
Kl. 13.20 er der ærespræmiekonkurrence og bedømmelse af heste til pokal i den store ring.
Kl. 14.00 til 14.45 mønstringskonkurrence for heste på mønstringsbanen. 1. præmien er en
medalje fra Hestens Værn.
Fra kl. 11.30 til 13.30 serveres der grillstegt flæskesteg m. tilbehør i Den nye hal. Prisen er 75 kr.
pr. portion.
Danish Agro er fodervært på dyrskuedagen. Der er hø til hestene.
Bejstrup Maskinstation leverer halm til brug på dyrskuepladsen.
Krav til pokaler og særlige ærespræmier fremgår af side 4-5 i kataloget.
Veterinære bestemmelser fremgår af ”Plan og regler” (www.fjerritslevdyrskue.dk)
Der vedlægges en skrivelse til vognmanden. Bemærk at det nu er muligt at få vasket lastbil/trailer
på Materielgården, Brøndumvej 35, 9690 Fjerritslev.
Førstegangsudstillere får en lille erindringsgave, som deles ud sidst på dagen.
Husk sundhedserklæring, transportdokument og det originale Hestepas og at der efter
dyrskuet skal laves registrering vedr. flytning. Dyrskuets CHR,nr. er 77039.
Det henstilles til at der parkeres uden for pladsen.
Der henvises til P-plads ved Fif’s klubhus, tennisbanerne eller gymnasiet – hold godt ind til siden.
Med venlig hilsen
Karin M. Larsen
Dyrskuekoordinator Agillix - mobil 21492742 - E-mail: kml@agillix.dk
Fjerritslev Dyrskue – Agillix, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
Side 1/1
Arrangeret af Agillix