Fjerritslev dyrskue - Flipbook - Side 12
Plan og Regler Fjerritslev Dyrskue 2025
Smitsomme sygdomme
Dyr fra besætninger med følgende sygdomme kan ikke udstilles: Orf, ondartet klovsyge, andre klovspalte infektioner, skab, smitsom øjenbetændelse og byldesyge.
Får/geder fra besætninger, hvori der har været udbrud af smitsomme sygdomme inden
for de sidste 14 dage forud for dyrskuet, må ikke deltage. Hvis denne regel overtrædes, kan besætningsejeren drages til ansvar.
Ejererklæring vedrørende sundhed i besætningen skal udfyldes og forevises ved indsyning.
Klovsyge
For at udstille får og geder skal BESÆTNINGEN være testet fri for klovsyge og ejererklæring vedrørende det frivillige klovsyge-sundhedsprogram skal medbringes. Prøverne
er gældende i 3 år, forudsat at kravet om testgyldighed er overholdt på udstillingstidspunktet.
For at mindske smitterisikoen vil får og geder ikke blive fremvist eller krydse
NYT
arealer på dyrskuet, hvor der også færdes kvæg.
Udstationering.
Dyrskuet melder dit/dine dyr udstationeret under skuet og hjemtaget igen efter skuet,
så ejeren skal ikke foretage indberetninger.
Registrering i Staldregistreringsblok: Her indberettes flokflytning ud og en flokflytning
hjem fra dyrskuet.
HESTE
Fra 1 januar 2012 skal alle heste have et hestepas, som skal følge hesten. Passet skal
medbringes under transport og ved indsyning. Føl skal chipmærkes og have pas, senest når de er 6 mdr. eller ved udgangen af fødselsåret, alt efter hvilken dato, der er
senest. Føllet må dog ikke transporteres uden moderhoppen eller forlade fødselsbedriften permanent, før passet er udstedt. Det betyder, at mærkning skal være foretaget,
evt. mærkningsskema fra dyrlægen indsendt og DNA analyseret, når føllet er ca. 10
mdr. gammelt, så passet kan være udstedt rettidigt
Vi anbefaler, at alle heste vaccineres mod influenza og stivkrampe. Sidste vaccination
bør være foretaget inden d. 29. april 2025.
Hopper, der forventes at skulle fole inden for 34 dage eller har folet indenfor de seneste 7 dage, anses ikke for transportegnede. Føl må ikke transporteres, før navlen er
fuldstændig helet. (jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v.).
Heraf følger, at hopper og føl omfattet af ovenstående ikke kan udstilles Det er et krav,
at føllene er mindst 14 dage gamle ved skuets start.
Heste med åbne, blødende eller væskende sår og heste med skab eller tegn på skab vil
blive afvist
Udstationering:
Fjerritslev Dyrskue har CHR nr. 77039. Udstiller skal lave en liste over heste som flyttes til og fra dyrskuet. Listen skal opbevares i 3 år.
Side 8/12
Den 11-03-2025